Kolding ANTS?
‘Ant’ er det engelske ord for myre.
Myretuen er et fantastisk billede på et system, hvor alle tilsyneladende er forbundet, og så alligevel ikke. Myrer har en fantastisk organisationsmodel, hvor de hele tiden udfylder forskellige funktioner.
En myre kan observere, om der er for mange myrer i gang med at bygge, og så vil den i stedet gå i gang med at samle mad, fodre bladlus eller slet og ret hvile. De påtager sig forskellige opgaver alt efter hvad, der er påkrævet, og hvad de kan. Det er et socialt insekt, der danner store samfund, fordi de sætter fællesskabet over individet. Myrer er som en gruppe i stand til at påtage sig opgaver, de aldrig kunne udføre hver for sig. En myre kan løfte 50 gange sin egen vægt og trække 30 gange sin egen vægt.